Mandag, mest skyet vejr og først kun lidt regn hist og her, men i løbet af eftermiddagen og aftenen regn eller byger fra sydvest. Temperatur op mellem 15 og 18 grader, og svag til frisk vind, mest fra syd og sydøst, 75%, 1.005 hPa
Klar til afrejsedagen mod Jylland ved middagstid, uha lidt køligt. Mit aircondition anlæg i min ellers trofaste invalidebil (Renault Master 2008) er gået i stykker og vi har udsat den kostbare reparation. Der var åbenbart kommet et stenslag. Øv. Held i uheld, da vi sikkert i stedet for skal have tændt for varmen i bilen.
Afsted kl.12.45, destination kl 15.50, da vi holdt ind ved kildeskov, en tissepause samt lidt vand at drikke og banan. Det regnede undervejs, men ok trafik. På højskolen blev vi taget imod og fik nøgler af Jytte Mikkelsen. Vi fik beige nr 77. Som et kuriosum var det kun 2 værelser fra vor indkvartering i forhold til sidste år. Efter kaffe og kage til værelset, hentede bilen og læsset af.
Snakkede lige med en del, vi kendte fra tidligere, Thomas, Karen Marie, Anders, Gunnar, Leif og Hanne. Slappede af på værelset til aftensmad
Menuseddel for ugen får jeg senere, hvorfor de nøjagtige menuer vil fremgå. Her er dog et kig på menusedlen: Svinemørbrad med mandler, soya og honning, appelsinsovs, ovnristede kartofler, cæsarsalat, blandet salater, hjemmebagt brød. Vi fik maden serveret på bordene, næsten umuligt at hente den selv på centralbordet, men her kunne man få ekstra. Ole Lauth bød os velkommen. Hvis vi manglede noget skulle vi sige til Jørgen pedel eller Inger hjemmehjælp. Om det var om vi manglede et toiletbræt, som tidligere elev evt. havde taget med hjem eller seng at sove i?
Flaget (det gamle) bliver taget ned kl. 19.45, hvorefter vi mødes i spisesalen kl. 20 til kaffe og undervisning (samling) obligatorisk ellers kommer Bertel Haarder, kulturministeren efter os. Elise blev lidt og spiste mere salat. Jeg på værelset en halv times tid.
Kl. 20 samledes vi igen til kaffe og frugt. Hilste lige på Kasper på gæstevisit. Manglede uge 26. Ole Lauth fortalte om højskolen i historisk perspektiv. Vi sang 321 fra højskolesangbogen, du danske sommer jeg elsker dig, Thøger Larsen. Anders musiklærer spillede klaver til.
Om uge 31 og slogan “en plads i stolen” ?! I morgen foredrag i Bee rummet om formiddagen.
Hans kl. 20.50 i rød rum, hvor vi var forsamlet til briefing. Først en generel præsentation, dernæst dagsplaner for ugens program. 28.7: Borum Eshøj, stenalder og kæmpehøje. 29.7: Rodstenseje, nutid og proprietær ejd. 30.7: Jelling, vikingetiden med fokus på rigdom. 31.7: Guldkysten, ny ide, tag selv stilling. Hold deles i 2. Skådebakken og Jelshøj. 1.8: Gersdorffslund, fæstebønder og stavnsbønder. I alt km 300. Logistikken blev til 5 biler til turene. I min bil plads til Leif, Finn og Ebbe. Vi sluttede kl. 21.20 lige til tiden og mødtes igen i spisesalen. Sang “den hånd vi rækker” (Egmont højskolens jubilæumsdag 40 år den 2. nov. 1996). Herefter sang 314 “Danmark nu blunder den lyse nat”. Ole Lauth sluttede med at sige “nu er der ikke mere at forrette, for nu er vi trætte”. Slut kl. 21.50 med ost, brød og rødvin. Deltagerne sivede langsomt til sengs. Glæder os til i morgen. Nogle vil bade tidligt. Kl. 6.30, for de friske.