smileyLørdag, sidste højskoledag. Starter fint med sol og næsten ikke vind. 17-20 C, 80%, 2-3 m/s (sv), 1.018 hPa
Havbad for de friske, flaghejsning, morgenmad og samling. Program efter bogen og snart rutine for os alle. Alle har sikkert taget et par kilo på, da der er så mange lækre retter at smage på højskolen. Må se i uge 32 at få bragt vægten ned igen med de hjemlige kødgryder. Det bliver måske en salatbar?
Sang 186 “kringsatt av finder, gå inn i din tid” Norddahl Grieg 1936. Smid de fysiske våben. Ole talte om paralympics for krigsveteraner og handicappede. I 2012 blev der sendt 28 atleter til 8 discipliner ud af 20. 160 lande deltog i London. Om at få 250 mennesker til London. Ole havde ansvaret for logistikken. Om busturen til England over Calais med store udfordringer. Fortalte om spændende oplevelser fra Olympiaden.
Om Kina tur med 30 deltagere og 10 kørestolsbrugere til den kinesiske mur og Bejing og Hang soo.
Herefter forskellige beskeder om formiddagens programmer: der var tre valg: 1) Vandretur til Hou Havn. 2) træningsrum 3) svømmehal fra kl. 10.15 til kl 12. Herefter zumba en halv times tid for de vilde.
Jeg deltog i nr. 3 med varmtvandsbassin, alm. bassin samt rutchebane. Mine ture i sidstnævnte disciplin strakte sig til 4 ture. De tre med plade, så det kunne gå lidt stærkere. Fik en ansigtsmaske og massage til nakken. Denne wellness var skøn. Skønt mine kræfter faktisk var brugt kørte jeg ind i hallen for at se zumba, men blev grebet af stemningen og musikken, hvor jeg deltog siddende, men spættede ud med arme og ben. High five fra instruktøren,det glædede mig (vi kan jo alle lide at blive rost).
Efter frokost var kontoret åben med ny kontordame, det var Ole “himself”, der sørgede for udbetaling af dankort mm. Jeg var henne at få kørepenge for turene. Ros til “kontordamen” 🙂

Kl. 14 fag, naturholdet med de rige, skulle “langt” til Gerdorffslund, ligger i Gosmer sogn. Nævnt i 1381 som Skovgaard. I 1674 oprettede Gerdorffslund, som blev bygget i bindingsværk, men blev brændt af pyroman i 1713. Chr. Rathlov genopførte nuværende bygninger i 1840’erne. Hovedbygningen er fra 1856. Der er ca 520 hektar jord, heraf en del med skov. I 2003 blev ejeren Jens Gammelgaard. Et familieforetagende med forskellige erhverv i familien, hvor de kan supplere hinanden til at sætte bygningerne i stand.
Nogle gik til Gersdorffslund og andre kørte i bil kun 1 km fra højskolen. Vi startede på gårdspladsen med at kigge på gravhvepse, der havde mineret fliserne vi stod på.
Hans udleverede noterne fra de fire holds besigtigelser i går, om der var noget der skulle uddybes. Efter en kort snak om vores oplevelser, viste Hans os en artikel fra Politikken, om Jelling. Anbefalede os at få fat i avisen fra i går og læse om Jelling i kultur sektionen. Toppen af poppen, prima artikel.
Herefter om stavnsbåndet ophævelse i 1788. Om magtkampen mellem kongen og adelen. Fattigfolk var stavnsbundne til lokaliteten. Først gjaldt det de 14-36 årige, senere udvides til 4-40 årige. Springe soldat (de fattige) eller købe sig fri. Om lægsrullen, der findes den dag i dag. Besynderligt?! 1899 kom husmandsloven med bl. a. billige statslån. Jens forældre fik også i 1947 bevilges statslån. Andre af deltagerne kunne bekræfte de sjove lån, der ikke umiddelbart kunne indfries. Som et kuriosum forfald lånet ved salg, hvor hovedstol skulle indfries uanset hvor længe der var betalt lånet.
Efter Hans fortalte om Gersdorffslunds historie, der var sat på en vægtavle, begav vi os omme i haven til et sammensat træ med trappe op til terrasse en 5-6 meter oppe i trækronen. Det var meget vakkelvorn og en 3 personer klatrede derop. Udsigtsposten blev brugt tidligere, så herremanden kunne holde øje med det hele. Svarer vel til et værkfører bur på bilværksted nogle år tilbage.
Vi fik kaffe og småkage samt moreller, der var købt ind på vejen. Leif gav Hans en fin bog, han havde oversat fra fransk, i anledning af 10 års jubilæum.

Sluttede kl 15.30 og satte kurs mod højskolen.
På højskolen var der musik og kor fra sangholdet, samt fernisering af glaskunst og malerier. Meget flot alt sammen. Utrolig hvad der kan nås på 1 uge.
Festmiddag kl 18.30 med flot pyntet borde. Menu: forret: Gazpacho (kold tomatsuppe). Basilikum creme og rosmarinbrød. Hovedret: langtidsstegt okselårtunge, pebersauce, nye kartofler med persille og smør, langtidsstegt tomater, svampesauce. Dessert: rabarberkage, hyldeblomst fromage, chokoladekage, lagkage nougat med solbær, kransekage, smørkage, jordbær og ribs. Værs’go og spis.
Ole bød velkommen. Sang 155. Velkommen i den grønne Lund. Sang 89 “lyset for de lærde”. Orkester Lis og Per. Sang 168 Julies sang. Inge Carlsen: fantastisk uge, forskellige hold mixet. Håber at alle har nydt det og vi ses til næste år i uge 31. Når invitationen tøv ikke med tilmeldingen. Der kan hurtigt blive udsolgt. Tak til alle, ingen problemer, men glade mennesker.
Tak til køkkenets personale for de gode og fine måltider i ugen. Et par ekstra kilo er det sikkert blevet til.
Ole nævnte at uge 26 bliver til noget med mindst 80 deltagere (af hensyn tilskudsordning). Vandreholdet roste hjælpere, deltagere og organisatorer. Sejlerholdet fremhævede hjælpelærere og deltagere. Elise blev nævnt, som den modigste, der fredag sejlede i 2 mands og sidstedagen alene i en mini-tolver.
Der blev hygget med musik til kl. 22.45. Der blev hygget og festet videre.

smiley