smileyTorsdag. På facebook var der livlig aktivitet på min tidslinje. Godt, så glemmer man ikke selv sine egne mærkedage. Vejr? gradvist vist lidt bedre til den tørre side. Pletvis overskyet 15 til 19 C. 3 m/s, 85% luftfugtighed, 1.001 hPa.
Morgenmadsbordet var udvidet, så der kunne smøres madpakker til fag, der afholdes udenfor huset.
Morgensamling kl.9.30. Sang 266 “det er i dag et solskinsvejr”. Herefter causeri om det danske vejr. Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det. Ole kom så med en særlig besked: Jens fik en fødselsdagssang med trut og hurra. Ole nævnte det samme gode fødselsår som han selv var født i.
Kl. 9.50 begav alle sig afsted til fagene. Naturholdet med fokus på rigdom skulle til Jelling. Ikke alle var lige præcis, så den sidste bil kørte først 10 min over 10. På destinationsstedet kl 11.30. Hans viste os den sjældne plante: rundbælg. Skulle lige have aftalen med guiden helt på plads. Vi spiste den medbragte frokost kl 12. Hver for sig rundt på terrænet og inde på museet, da vi først skulle samles kl. 13.15 til den guidet tur med Adam, museumsinspektør. Jeg var en tur rundt i museet Kongernes Jelling, både stuen og første sal. Fin elevator til kørestole. Utrolig hvad moderne teknik kan gøre både børn og voksne aktive. Interaktiv præsentation.
For over 1.000 år siden satte kongerne Gorm den Gamle og Harald Blåtand de to runesten. Her findes også skibssætningen med de to rækker sten formet som et skib. Her er to kæmpehøje, en kirke og 1,4 km langt palisade hegn omkring det hele. Jelling monumenterne er på UNESCO’s verdensarv liste.
Vikingernes rigdom blev rigelig illustreret med de gigantiske arbejder og egetræer, der skulle bruges til projektet. Harald, som gjorde danerne kristne havde en utrolig magt. Adam museums guiden viste os runestenene og fortalte herom. Videre til palisade hegnet til nordporten. Nu er der støbt beton til at vise hegnet. Dengang var der 4-5 meter højt. Der blev brugt i alt 4,5 mio græstørv til gravhøjene. Fortæller om datidens rigdom. Der blev anbragt guld og sølv hos de afdøde vikingekonger, men efter kristendommens indførsel stoppede den skik.
Efter kaffen kørte vi nordpå til højskolen efter en god dag i Jelling, kun afbrudt af en byge.
På sejlerholdet blev dagens duelighedstegn udleveret:

Menu: grill, marinerede nakkekoteletter, lammekølle med hvidløg, pølser, bagekartofler med kryddersmør, urtecreme, coleslaw, salatbar og hjemmebagt brød.
Filmaften, filmen blev sat i gang en 20 min efter startplanen. Teknikken drillede Ole. Noget med danske undertekster, der manglede. “Kunsten at tænke negativt”. En norsk film med en sjov/alvorlig pointe.
Kaffe, natmad med hygge før sengetid.

Tak for en udbytterig torsdag på højskolen.